Rygestopbasens årsrapport for aktiviteter afholdt i 2017 med opfølgning i 2018 blev udgivet den 5. november 2018 i forbindelse med Rygestopbasens temadag.

I rapporten kan du læse om omfanget og effekten af rygestopbehandlingen i Danmark i forhold til Rygestopbasens fem kvalitetsmål:​

  1. Gennemførelse af rygestopforløb på 80 %

  2. Røgfrihed efter forløbsafslutning på 80 %

  3. Opfølgning efter seks måneder på 80 %

  4. Røgfrihed efter seks måneder på 50 %

  5. Forløbstilfredshed på 90 %

forside2018_årsrapport.png

Læs årsrapporten ved at klikke på billedet

Indikatorerne for de fem kvalitetsmål holdes op mod det nationale gennemsnit, kommunernes samlede indsats og for de enkelte rygestopenheder for at give et nemt og overskueligt overblik over, hvordan det står til med rygestopbehandlingen i Danmark.

Som noget nyt i er er udover kvalitetstallene også angivet absolutte tal både for landsgennemsnittene, for kommunerne som geografiske områder såvel som de enkelte rygestopenheder. På den måde kan den enkelte enhed nu nemmere opgøre deres egne tal ud fra indikatorerne på forskellige måder.

Rapporten viser, at niveauet for aktiviteter og landsgennemsnittene på kvalitetsmålene er fastholdt i 2017. Hvilket betyder, at 1,3% af rygerne i Danmark har modtaget kvalitetssikret rygestopbehandling. Vi kan også se, at antallet af enheder, der opnår kvalitetsmål i Rygestopbasen, fortsat er stigende - dermed fortsætter den positive udvikling af kvaliteten, som er set over de seneste år. Årets resultater peger på, at det er vigtigt fortsat at øge indsatsen og fastholde fokus på kvaliteten af indsatsen.

forsidebilag2018_årsrapport.png

Læs bilag til årsrapporten ved at klikke på billedet

Rygestopbasens årsrapport for aktiviteter afholdt i 2017 med opfølgning i 2018

Clinical Health Promotion Centre - Rygestopbasen

Bispebjerg & Frederiksberg Hospital • Nordre Fasanvej 57, Bygn. 14, Indg. 5, 2. sal • DK-2000 Frederiksberg

Tlf: +45 3816 3853 • E-mail: rygestopbasen.bispebjerg-frederiksberg-hospitaler@regionh.dk