Nyt rygestopkoncept - Kom & Kvit
Kom & kvit er et nyt og meget fleksibelt rygestoptilbud, som er udviklet af Kræftens Bekæmpelse, Apotekerne og Sund By Netværket. Kom & Kvit giver mulighed for, at deltageren selv vælger, hvordan rygestopforløbet skal sammensættes.
Forløbet starter med en individuel samtale mellem rygestoprådgiveren og deltageren. Her aftales det videre forløb og forskellige praktiske forhold bliver afklaret. Der er mulighed for sms’er, e-mails, telefonopringninger og møder i grupper.
Temamøder og gruppen
Rygestoprådgiveren afholder regelmæssigt temamøder, som skal sikre opbakning til deltageren. Der tilbydes 8 møder, som hver er planlagt ud fra et emne. Møderne er af 1 ½ times varighed, og deltageren vælger selv, hvilke møder han ønsker at deltage i. Af denne årsag, kan gruppen være forskelligt sammensat fra gang til gang.
Tilbud mellem møderne
Mellem møderne er der mulighed for kontakt mellem rådgiver og deltager via sms, mail og telefon. Deltageren får tilbud om, at modtage støttende og opmuntrende sms’er og e-mails undervejs i forløbet. Ligeledes tilbyder rygestoprådgiveren at ringe deltageren op undervejs i forløbet, for at snakke om hvordan rygestoppet skrider frem. Dette skal også give deltageren mulighed for at få råd og svar på eventuelle spørgsmål.
Materiale og Kom & Kvit- hjemmesiden
Som koordinator i kommunen kan du få tilsendt materiale og en manual, hvis I kunne tænke jer at arbejde med Kom & Kvit. Når I er i gang, kan kommunen desuden komme med på Kom & Kvit-hjemmesiden i oversigten over kommuner, der har dette tilbud:
Skriv til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. og bed om Kom & Kvit materiale.
Registrering af Kom & Kvit kurser i Rygestopbasens tastselv miljø
Registrering af Kom & Kvit kurser foregår på en lidt anden måde end almindelige rygestoptilbud. Én af forskellene er, at der skal oprettes ét registreringsskema per deltager i stedet for ét registreringsskema per kursus. Klik på nedenstående link for at læse en manual til registrering af Kom & Kvit kurser i Rygestopbasens tastselv miljø.
Sekretariatet er åbent for telefonisk henvendelse
mandag, tirsdag og torsdag fra 13.00-15.00, samt fredag fra 9.30-11.30 på tlf:
+45 3531 6037
Du kan altid sende en e-mail:



