Opsamling fra Rygestopbasens temadag den 25. november 2016

"Rygestopindsatsens succeser og udfordringer" var temaet for dagen, der blev afholdt på Frederiksberg Hospital. Du kan se programmet for dagen her.

Positive toner og ambitiøse mål til indledning

Rygestopbasen har 15 års jubilæum, og temadagen var udgivelsesdato for den seneste årsrapport. Nye positive resultater i årsrapporten tog Vicedirektør for Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Kurt Espersen op i sin velkomst. Han fremhævede, at i 2015 blev 1 % af Danmarks rygere tilbudt et rygestop. Antal deltagere på rygestopkurser, der er registreret i Rygestopbasen er dermed over niveauet fra før kommunalreformen. Den stagnerende rygefrekvens i Danmark, kan vi dermed have et håb om begynder at gå ned. Chefkonsulent i Kommunernes Landsforening Steen Rank Petersen tog også fat i det positive resultat med en stor fremgang i rygestopinterventioner i kommunerne i sin åbning af temadagen. Samtidig pegede han på, at der i Danmark er blevet sat nogle ambitiøse mål for rygestopindsatsen f.eks. i forhold til at opnå en røgfri generation. Her skal der bl.a. sættes ind på erhvervsskolerne, hvor 37 % af de unge er daglig rygere, og hvor der ikke er et forbud mod rygning. Til sammenligning ryger kun 12 % af eleverne på gymnasierne dagligt, hvor der er et forbud mod rygning. Du kan se Steen Rank Petersens præsentation her.

Vicedirektør for Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Kurt Espersen byder velkommen.

Rygestopbasens resultater

Rygestopbasens årsrapport var omdrejningspunktet for Hanne Tønnesens oplæg. Hanne Tønnesen er professor og centerleder for WHO Collaborating Center, hvor Rygestopbasen hører under. Hun tog udgangspunkt i fremgangen i antal deltagere på rygestopkurser i år 2015, som nyeste tal peger på bliver opretholdt i år 2016. Det er i kommunerne, at den store fremgang er sket. Denne fremgang tilskrives bl.a. det gode samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og kommunerne i Storrygerpuljen. Det er ikke kun antal deltagere, der er øget. Tallene viser, at gennemførselsraten på kurserne samtidig er øget. Antal mødegange har en signifikant indvirkning på, om deltagerne er røgfri efter 6 måneder. Procenttallet bliver fordoblet for hver mødegang deltageren kommer frem til 5 mødegange. Derfor er denne standard vigtig for standardprogrammet (GSP). Den typiske ryger i Rygestopbasen er bl.a. karakteriseret ud fra at være mellem 45 til 65 år, storrygende, boende sammen med en ikke-ryger og uden hjemmeboende børn med en mellemlang eller ingen uddannelse. Hanne Tønnesen pegede på udfordringer her og nu: At alt for få gravide kommer på rygestopkurser på trods af den virkelig skadelig effekt, rygning har på barnet. På det overordnede plan pegede hun på, at selvom der er en positiv udvikling i antal deltagere på rygestopkurser, så skal indsatsen fortsat intensiveres i forhold til både de nationale mål og WHO's mål for, hvor meget rygning skal reduceres. Du kan se Hannes præsentation her.

Efter præsentationen diskuterede salen, at om det danske mål for, hvor mange rygere, der skal tilbydes en rygestopintervention, er 3 %, som blev meldt ud for et par år siden af Sundhedsstyrelsen, eller om man skal bruge målet fra NICE på 5 %. Her blev salen enige om inklusive Sundhedsstyrelsens repræsentant, at det er målet på de 5 %, der er gældende. En pointe, der blev slået helt fast ved opsamlingen på temadagen.

Professor og centerleder for WHO Collaborating Center, Hanne Tønnesen præsenterer Rygestopbasens resultater.

Evaluering af Storrygerpuljen - en succes, der har fokus på læring

Rikke Lynge Storgaard, der er chefanalytiker i Oxford Research, gav indsigt i midtvejsevalueringen af Storrygerpuljen. 3000 borgere har deltaget på et rygestopkursus gennem Storrygerpuljen. Her er der blevet lagt vægt på fleksible og differentierede forløb, og der er systematisk blevet givet tilskud til rygetrangsreducerende medicin. Deltagerne er typisk storrygere med ingen eller en mellemlang uddannelse. Der har været fokus på henvisningsstrukturen, hvor de forskellige projekter er stødt på forskellige forhindringer, fordi indgangene til fx sygehusene kan være svære. Oxford Research står for den løbende evaluering af Storrygerpuljen bl.a. med data fra Rygestopbasen. Resultaterne fra den seneste midtvejsevaluering viser, at Storrygerpuljen kan fremvise væsentlige bedre resultater end landsgennemsnittet fra årsrapporten, der blev udgivet i 2015.  Du kan se Rikke Lynge Storgaards præsentation her.

De gode resultater og årsagen til de gode resultater blev drøftet efterfølgende. Her blev spurgt interesseret til hvor mange ugers rygetrangsreducerende medicin, der bliver givet. Det varierer i de forskellige projekter, og Rikke Lynge Storgaard sagde, at den afsluttende evaluering ville stille skarpt på, om der er sammenhæng mellem hvor mange uger, der bliver givet rygetrangsreducerende medicin og stopraten. Derudover vil der også blive lavet analyser på, hvad henvisningsstrukturen betyder for resultaterne.

Irske resultater for rygestop

Den irske professor og Director General fra TobaccoFree Research Institute of Ireland Luke Clancy delte sine erfaringer med at starte en database til monitorering af rygestopområdet i Irland. Han sagde bl.a. at der blev fokuseret på at give sundhedsprofessionel træning i at tilbyde rygestopinterventioner, fordi det har vist sig, at sundhedsprofessionelle er gode til at modtage retningslinjer, men mindre gode til at implementere dem. Han pegede også på, at i Irland, som det første sted i verden indførte forbud mod rygning på arbejdspladser, kunne man se en markant nedgang i unges rygning. Dette på trods af, at de som sådan ikke var omfattet af forbuddet. I Irland har man pt. fokus på psykisk syge og på det misforståede hensyn, at psykisk syge patienter skal have lov til at ryge. Du kan se Luke Clancys præsentation her.

Efter oplægget blev metoden til at undervise sundhedsprofessionelle drøftet. I Irland bliver 'brief intervention' brugt. Også resultater for at nå unge rygere blev drøftet. 6 % af Irlands unge er daglige rygere, både unge mænd og kvinder ligger på samme lave niveau, og 70 % af unge har ikke røget, når de fylder 16 år. Så det er gode resultater sammenlignet med Danmark. Også rygetrangsreducerende medicin blev drøftet. Her viser opgørelser i Irland, at rygetrangsreducerende medicin overraskende nok har samme effekt, uanset om deltagerne på kurserne får betalt medicinen eller selv betaler for den.

Oplæg af den irske professor Luke Clancy, Director General fra TobaccoFree Research Institute of Ireland.

Workshops med fokus på rekruttering af unge og mennesker med en psykisk lidelse til rygestopkurser

Caroline Lyng Brandt, der er projektleder i Kræftens Bekæmpelse, har beskæftiget sig med rygestoptilbud til unge. Hun ledte derfor workshoppen om rekruttering af unge. Der er ingen tvivl om, at rekruttering af unge er en udfordring blandt alle, der arbejder med målgruppen. Diskussionen i workshoppen centrerede sig om et ønske om at begrænse tilførslen af nye rygere, og erkendelsen af, at det er svært at påvirke de faktorer, der betyder mest for opstart og rygning blandt unge (rygeregler og pris). Det vi kan gøre som rådgivere er, at arbejde for røgfri skoletid – hvilket mange allerede gjorde. Vi talte også om, at der i forbindelse med rekruttering altid er spørgsmål om rekruttering til hvad? De traditionelle forløb er næsten umulige at skaffe kursister til, selvom effekten er god blandt dem, der møder op. Derfor talte vi om at fusionere de nu adskilte ting ”rekruttering” og ”intervention”, til små korte forløb, som ikke kræver, at den unge møder op, men som udspiller sig, når vi møder dem, og de er motiverede. En af de store udfordringer er, at vi mangler gode målemetoder, hvormed vi kan dokumentere, at vi har en effekt. Succeskriterierne for interventioner overfor unge, der ryger, behøver ikke være rygestop, men kan være rygereduktion, overvejelser vedr. forbrug eller øget motivation for stop. Det er dog svært at måle. Du kan se Caroline Lyng Brandts præsentation fra workshoppen her.

Lene Stokholm Jensen, der er leder af det tværsektorielle projekt 'Forstærket indsats overfor storrygere i Vestklyngen', ledte workshoppen om rekruttering af psykisk syge rygere. Udgangspunktet for workshoppen var Lenes erfaringer med at arbejde med rygestop målrettet psykiatriske patienter i forbindelse med projektet. Psykiatriske patienter har et stort ønske om at stoppe med at ryge. I Region Midtjylland vil 80 % med en psykiatrisk diagnose gerne stoppe, mens det er 70 % i baggrundsbefolkningen. Der er også flere, som gerne vil modtage hjælp. Halvdelen af borgere med en psykiatrisk sygdom i forhold til 40 % af baggrundsbefolkningen.

Og hvordan gør man så, hvis man gerne vil etablere et samarbejde med sygehus om at henvise patienter (psykiatriske såvel som somatiske)? 1) Gå ind af fordøren. 2) Undersøg hvordan de arbejder, og hvordan de er strukturerede, så du kan tale ind i deres virkelighed og dagligdag. Det åbner døre og understøtter implementering. 3) Find ud af, hvilke aftaler indsatsen kan kobles op på så, så I er med til at løse ledelsens opgaver (fx sundhedsaftaler, Psykiatriplan, Nationale mål for sundhedsvæsen). 4) Sandsynliggør effekten – ha’ viden/tal parat, som understøtter indsatsen. 5) Afdramatiser og opdel det, du vil have dem til, i ”spiselige” bidder. VBA (Very brief advice) er en hurtig og nem metode til afdækning af rygestatus og henvisning til hjælp i kommunen. E-learningsmodul målrettet hospitalspersonale, som tager 5 min., er tilgængeligt her: www.Vba-hospital.dk . Erfaringen fra Struer/Storrygerprojektet er, at det generelt ikke er nødvendigt, at oprette særlige hold for psykisk syge. De fleste kan godt rummes på almindelige hold. For nogle er individuelle forløb bedst. I Storrygerprojektet skal supervision af rådgiverne hjælpe til at identificere, hvilke særlige kompetencer, rådgiverne skal have/udvikle, for at kunne sikre gode forløb for alle. Du kan se Lene Stokholm Jensens præsentation fra workshoppen her.

Opsamling på de to workshops

Niels Them Kjær, projektchef for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse styrede introduktion, opsamling og diskussionen af de to workshops med rutineret hånd. I forhold til rekruttering af unge til rygestopkurser havde vi fokus på, at når man laver rygestopinterventioner har vi ofte fokus på at hælde vand ud af båden – i stedet for kunne vi måske stoppe hullet i båden! Hvad der motiverer unge til at stoppe med at ryge blev også vendt. Her er det noget mere komplekst, hvad der motiverer fx kan en ny kæreste, der ikke ryger eller ryger være en udløsende faktor. Fra workshoppen om psykisk syge rygere blev det fremhævet, at der er 10 procentpoint flere, der ønsker at stoppe med at ryge end blandt andre rygere. Her drøftede salen, om man skulle ud og møde de psykisk syge på væresteder, og hvor de opholder sig, eller om man skal lave centre med professionelle rådgivere, hvor rygerne kommer ind. Her blev det samtidig understreget, at psykisk syge ikke blot befinder sig på væresteder, men alle steder i samfundet.  

Kollegialt samvær på tværs af enhederne.

Rygestopbasens kvalitetsmål

En vigtig del af Rygestopbasens arbejde er at kvalitetssikre rygestopbehandlingen. Rygestopenhederne vurderes ud fra følgende fem indikatorer med tilhørende kvalitetsmål:

  • Gennemført rygestopforløb: 80 %
  • Rygestoprate ved forløbets afslutning: 80 %
  • Opfølgningsrate: 80 %                                                              
  • Rygestoprate efter 6 måneder: 50 %
  • Tilfredshed med kurset: 90 %

På baggrund af analyserne bliver der uddelt certifikater til de rygestopenheder, der opnår kvalitetsmålene. Certifikaterne bliver uddelt på baggrund af registrerede kursusaktiviteter fra 1. januar - 31. december 2015 med opfølgning i 2016. På temadagen uddelte Hanne Tønnesen i alt 60 certifikater, hvoraf størstedelen nemlig 34 certifikater var på indikator 3. Der blev uddelt 8 certifikater på indikator 1, 6 certifikater på indikator 2, 3 certifikater på indikator 4 og 9 certifikater på indikator 5.

Enheder med 1 certifikat: Næstved Sundhedscenter, Holstebro Kommune, Ringsted Apotek, Horsens Kommune, Faxe Kommune, Bornholms Regionskommune, Helsingør og Fredensborg Kommune (samarbejder om indsatsen), Randers Sundhedscenter, Norddjurs Kommune, Roskilde Kommune, Køge Kommune, Sundhedscenter Sønderborg, Stoplinien, Herning Kommune, Aabenraa Kommune, Århus Kommune, Københavns Kommune, Skanderborg Kommune, Sundhedscenter Aalborg, Kolding Kommune, Ballerup Kommune, Tønder Kommune, Haderslev Kommune, Lemvig Kommune, Viborg Kommune og Kvit og Frit - storrygerpuljen (bestående af Rebild, Mariagerfjord og Vesthimmerlands Kommune).

Enheder med 2 certifikater: Hedensted Kommune, Vordingborg Kommune, Fredericia Kommune, Sundhedscenter Hjørring, Vejle Kommune, Ikast-Brande Kommune, Odense Kommune, Storrygerindsatsen Vestegnen og Sydamager (bestående af Ishøj, Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Dragør, Tårnby og Vallensbæk Kommune), Vejen Kommune, Frederiksberg Kommune og Kalundborg Kommune

Enheder med 3 certifikater: Guldborgsund Kommune

Enheder med 4 certifikater: Halsnæs Kommune

Enheder med 5 certifikater: Rygestopkonsulenterne ApS. Rygestopbasen ønsker endnu engang holdet bag Rygestopkonsulenterne ApS et stort tillykke med det flotte resultat!

 Certifikatuddeling til enheder, der har opnået to certifikater.

2 højdespringere fra certifikatuddelingen

I arbejdet med at få flere borgere til at stoppe med at ryge, handler det i høj grad om at finde nye veje for at forbedre resultaterne. Rygestopbasen havde derfor udfordret to enheder, der begge havde opnået markant bedre resultater end sidste år, på at fortælle, hvad de havde gjort anderledes i forhold til tidligere - også selvom de ikke nødvendigvis ligger helt i toppen med resultaterne.

Her hørte vi erfaringerne fra Fredericia Kommune fra Susanne Salling, der arbejder som projektleder. Hun fremhævede, at de var gået fra at have meget standardiserede tilbud til at have et mere personligt og individuelt fokus i deres rygestoptilbud. Du kan se hele præsentationen her. Jytte Larsen, sundhedskonsulent i Kalundborg Kommune fortalte om deres rygestopindsats. Som følge af Storrygerpuljen havde Kalundborg Kommune fået dygtigere rådgivere, fordi de har flere kursister igennem. Rådgiverne har derfor fået mere erfaring, og det er takket være dem, at indsatsen i det hele taget er blevet styrket. Derudover har rygestopmedicinen gjort en forskel, og samtidig kommer man ikke uden om, at relationen mellem rygestoprådgiveren og deltageren spiller ind på, om interventionen lykkes eller ej. Du kan se hele Jyttes præsentation her.

En taknemmelig national koordinator samler op

Rygestopbasens nationale koordinator Anne Sode Grønbæk samlede op på temadagen, hvor hun gav et kort sammendrag af dagen. Hun afsluttede med at sige tak til alle de medvirkende og deltagerne. Derudover inviterede hun til feedback på temadagen for at markere, at Rygestopbasen også arbejder med kvaliteten på dette område. Hun understregede, at sekretariatet glæder sig over og til at servicere og være i dialog med Rygestopbasens brugere og ønskede alle fortsat god vind med rygestoparbejdet.

Du er her: Hjem Bibliotek Opsamling på temadage Temadag 2016